Månedens digt
Klaus Rifbjerg: At elske
Danmarks roterende dreng nummer eet
er jeg afgjort nu.
13800 lygtepæle i København og Frederiksberg
vidner nu om min evige, udødelige, patenterede kærlighed
til kvinden, som jeg uden at rødme kalder
min unge elskede
og kysser med en energi som en roeknuser.
Ingen tildeler os idrætsmærket
for de uendelige aftners vandringer
med vores marathonkærlighed.
Og de sammenflettede fingre
er komplicerede som heksenøgler.
Vi gør os frygtelig umage med alting.
Det gælder om at elske rigtigt
alle synes at vide hvordan man gør.
Vi arbejder energisk for at lære det.
Farvel ta’r tre timer
og morgenen kommer kørende i sporvogn
fra Ndr. Fasanvej
og samler mig op til barmhjertig slummer
efter kraftprøven.
(fra ”Under vejr med mig selv”, 1956)
Lyt til månedens digt