Klaus Rifbjerg: At elske<\/p>\n\n\n\n
Danmarks roterende dreng nummer eet
er jeg afgjort nu.
13800 lygtep\u00e6le i K\u00f8benhavn og Frederiksberg
vidner nu om min evige, ud\u00f8delige, patenterede k\u00e6rlighed
til kvinden, som jeg uden at r\u00f8dme kalder
min unge elskede
og kysser med en energi som en roeknuser.<\/p>\n\n\n\n
Ingen tildeler os idr\u00e6tsm\u00e6rket
for de uendelige aftners vandringer
med vores marathonk\u00e6rlighed.
Og de sammenflettede fingre
er komplicerede som heksen\u00f8gler.<\/p>\n\n\n\n
Vi g\u00f8r os frygtelig umage med alting.
Det g\u00e6lder om at elske rigtigt
alle synes at vide hvordan man g\u00f8r.
Vi arbejder energisk for at l\u00e6re det.<\/p>\n\n\n\n
Farvel ta\u2019r tre timer
og morgenen kommer k\u00f8rende i sporvogn
fra Ndr. Fasanvej
og samler mig op til barmhjertig slummer
efter kraftpr\u00f8ven.<\/p>\n\n\n\n
(fra \u201dUnder vejr med mig selv<\/em>\u201d, 1956)<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Lyt til m\u00e5nedens digt<\/p>\n\n\n\n